Blog genopstår i valgets skygge

De gamle, sure venstrefløjstilhængere har travlt i disse dage. Travlt med at give ondt af sig og opføre sig som dårlige tabere. Ikke at det skal lægges dem til last: I politik er der ingen "gode tabere", heller ikke, når Uffe taber til Nylle. Nuvel, her er min bekendtskabskreds' måske eneste borgerlige bud på en reaktion på valget:

Mange har travlt med at fremhæve, at Danmark har valgt status quo, valgt det samme som før. Det mener jeg absolut ikke er tilfældet. Og Foghs helt nye, "bløde" stil er da også et fint bevis på, at intet er som før. Nassers Alliance ville så gerne ind og have afgørende flertal. Det fik de ikke - tilsyneladende. De blev slået på målstregen af deres egne tossede kandidater, ikke mindst Lars Kolind.

SF gik vældig frem. Villys politik er sikkert mere populær for tiden, end den *har* været, men først og fremmest har han tilladt sig (ofte i ping-pong med Fogh) at bringe humoren tilbage i politik. Den slags vinder altid *mange* stemmer, for grundlæggende er danskerne et humoristisk, uselvhøjtideligt folkefærd. Tidligere eksempler på, at humor tager kegler i valg-sammenhæng er Glistrup og Marianne Jelved. Nyrup er til gengæld et eksempel på, at humorforladthed ikke holder i længden.

Danskerne har altså belønnet SF. Socialdemokratiet er derimod markant svækket, og jeg tror faktisk, de er mere svækket, end det er gået op for dem. De festede valgnatten igennem - "hurra, SF går frem, og vi har fået et bedre valg end i 1902!" Socialdemokratiet fatter formentlig først alvoren efter næste valg, når SF går en smule mere frem, de radikale får et par mandater eller tre tilbage og Socialdemokratiet går yderligere tilbage og dernæst må vælge den tidligere venstre-spion Sass Larsen som partiformand. Ingen partiformand for et statsministerkandidatparti får lov at tabe to gange.

Venstre fik en ordentlig lussing. Også det faktum er blevet negligeret i "the aftermath". Bemærkelsesværdigere end man lige skulle tro er det, at hvor Venstre mister mandater til en opblødende og midtersøgende potik repræsenteret ved Ny Alliance, så holder de konservative skansen. De konservative har særligt i den seneste valgperiode været alt det, Ny Alliance åbent er. Blot i skjul.

Danmark har meldt klart ud: Landet er borgerligt, socialdemokratiet er dødt, VKO-flertallet var for hårdt og menneskefjendsk.

Naturligvis får Ny Alliance (eller opositionspartierne på skift) enorm indflydelse på både regeringsgrundlag og den daglige politik de næste fire år. Selv en tåbe frygter ikke tosser, og Fogh ved udmærket godt, at partikasserne er gjort af pap i dag - ikke af stål som tidligere. Der skal således kun én Leif Mikkelsen, én Louise Frevert, én Frank Dalgaard (fortsæt selv listen) til, før regering falder, *såfremt* Fogh altså vælger at basere den på VKO.

Det næste, der skal ske for Danmark, er en koalitionsregering eller i det mindste en regering, der går en smule hen over midten. Det tror jeg, vi vil se efter næste valg. Fogh og Helle har i deres magtbegærlighed en vis interesse i at stille det politiske billede op som et "enten eller". Dette valgresultat peger derimod henad et "både og". Og hvis dét billede styrkes efter næste valg, må Fogh (eller Løkke, eller hvad nu kongen hedder til den tid) bøje sig af nød for folkets vilje.

Jeg er fuld af optimisme. Jeg tror, landet går mod bedre tider.

Valget var alt i alt en positiv begivenhed - den måske allerbedste nyhed var, at Mogens Camre (som vist nok i virkeligheden er en nåså, ligesom Peter Skaarup) ikke bliver at finde i Folketinget, fordi det giver flere penge på kontoen at sidde i Eu-parlamentet. Jeg betaler gerne en overtrædelse af demokratiets grundprincipper samt en større portion lønkroner for at den mand befinder sig så lang tid som muligt uden for rigets grænser. Det er næsten som med harmonikaspilleren i tunnellen ved Glostrup station: "Hvis jeg giver dig 200 kr, vil du så ikke holde op med at spille?"

Familieforøgelse

Der sker ikke meget på bloggen! Stilstanden har mange årsager, og nu er der kommet en til: Han hedder Erik - og du kan læse mere om ham på familiebloggen

Vi har mange søde billeder af ham allerede - men det her er det sejeste!

The Hills Have Eyes 2

The Hills Have Eyes fra 1977 er en mesterlig horror-film som et par år efter pioneren Texas Chain Saw Massacre førte genren et skridt længere ned ad vejen mod den ultimative uhygges dybeste afgrund.

Når man oven på en række mildest talt dårlige re-makes af klassiske horrorfilm var blevet aldeles positivt overrasket over netop "Hills" for et år siden, kunne man med god grund glæde sig til en opfølger, selvom holdet bag filmen i mellemtiden er blevet skiftet ud, som det ofte sker. Men lad det være sagt med det samme: 2'eren er ikke nogen god film. Langtfra.

Vores setup er en gruppe hjemmeværnsoldater, som bliver kaldt til en forskningsstation, der ligger netop på det sted, hvor den søde familie blev nådesløst slagtet af mutanter i 1'eren. Forskningsstationens personale er tilsyneladende forsvundet, og jagten på dem og deres bortførere går ind i de omkringliggende bakker og mineskakter.

Modsat 1'eren er personerne i denne film aldeles uinteressante. De mangler sårbarhed, dybde og identifikationsmateriale. En af filmhistoriens mest grænseoverskridende oplevelser er nedskydningen på klods hold samt en stor pistol op i ansigtet på et spædbarn. Disse oplevelser hører desværre 1'eren til, og efterfølgeren er ganske blottet for stærke billeder og følelser.

I såvel historie som kvalitet er vi langt ude i b-filmskategorien her. Og det er ikke på den fede måde.

To plusser, der redder filmen fra den totale fiasko: Åbningsscenen, som er en tilfangetaget kvinde, der føder et mutantbarn. Det er et sejt billede. Og så er der "mutantfars" replik, som skriges ud, mens han forulemper en af de kvindelige hjemmeværnssoldater seksuelt; den lyder i al sin geniale enkelhed: "GIVE ME BABY!"

Til de af jer, der endnu ikke har set Cravens original eller genindspilningen fra sidste år: Det er bare om at komme i gang. Denne her kan I derimod godt spare jer.

Bedømmelse: 2/6

Det lille hus på Vestegnen

Og så har vi i øvrigt købt hus, og nu glæder vi os til at flytte...

Flytte- og malehjælp er kærkommen!

Spiderman 3

En hurtig bedømmelse af Spiderman 3 (fordi jeg nu har besluttet mig for at omtale alle biografoplevelser):

Filmen lægger sig godt i halen på de to sidste, men er måske en kende lang i det. Filmen kan anbefales for genre- og edderkoppefans. Andre kan måske spare sig billetten. Meget mere vil jeg egentlig ikke sige om dén sag; der er tale om et forsøg på at vende lidt op på godt og ondt, måske med den hensigt at sætte nogle tanker i gang hos beskueren. Det lykkedes ikke. Teknisk er filmen endnu en flot og imponerende bedrift.

Bedømmelsesmæssigt svæver vi (som altid med Spidermanfilmene) mellem 3 og 4, men ender denne gang på et stort 3-tal.

Bedømmelse 3/6

I dag skal jeg se Hills Have Eyes 2 - det bliver sjovt!

Kæden blev stærkere

Ny Alliance stormer frem, og i dag skete der noget virkelig vigtigt for partiet: En Venstre-mand sprænger sin ellers så veldisciplinerede folketingsgruppe og melder sig ind i det ny parti.

Nu er det så slået helt fast: Ny Alliance er et borgerligt parti, der favner alle borgerlige i kampen mod Dansk Folkepartis uvidenhed og politiske kynisme. Jeg har råbt op om manglen på dette vigtige parti siden 2001 - og særligt siden sidste år.

Konservativ vil jeg altid være, men føler mig fristet til at gå med på den nye vogn - i hvert fald for en tid. Ved sidste valg overvejede jeg således et kort øjeblik at stemme Radikalt, fordi jeg ikke kunne leve med endnu en valgperiode med Pia som diktator. Nuvel, jeg endte med ikke at stemme Radikalt, fordi det reelt tegnede til at blive en stemme på Mogens Lykketoft, en leder der uden tvivl ville have sendt Danmark ud i en helt uoverskuelig krise.

Til næste valg bliver det nemmere at sætte mit kryds, tror jeg. Skulle jeg sætte det i dag, ville det blive ved Ny Alliance.

R.I.P. Venstrefløjen

Med dagens nyhed om et nyt borgerligtsindet midterparti, må man ønske for venstrefløjen, at den må hvile i fred. Nu udtoner håb om regeringsskifte sig i en meget, meget fjern fremtid.

For os andre er det en lidt bedre nyhed. Jeg har selv i årevis skreget på et nyt, ordentligt borgerligt parti (se f.eks. mit sidste indlæg her på bloggen). Er dette så, hvad vi har ventet på?

Lad os nu høre, hvad "Ny alliance" har til os. Forhåbentlig en fornuftig skattepolitik, så langt så godt. Det der måske kan bekymre er, at Naser Khader er de Radikales absolut mest DF-lignende politiker. Og det var jo også den slags, vi gerne så luget lidt ud i i det borgerlige landskab.

Under alle omstændigheder er det en lykkelig dag for det borgerlige Danmark. Og til jer venstrefløjen: Requiescat In Pace.

Borgerlig Reform nu!

Konservatismen har trange kår i dag: Det klassiske højreborgerlige menneske- og samfundssyn er under angreb. Dette har jeg vidst i mange år, og også bekymret mig over det. Men først for ganske nylig blev mine øjne åbnet for, at de borgerlige dyders største fjende måske skal findes i de borgerliges egen lejr (tak, Morten og Rasmus).

Nuvel, kommunisme og socialisme vil fortsat være hovedfjenderne. Men på en eller anden måde er disse rædselsideologier nemme at definere og forholde sig til. Og vigtigst af alt: De henvender sig umiddelbart til andre befolkningsmålgrupper, end jeg ville forvente at finde sympati hos. Værre er det med de såkaldt borgerlige partier og socialdemokraterne, der under påskud af at være borgerlige, gennemtvinger uborgerlige samfundsændringer til skade for samfundet og for mennneskeheden.

Jeg har længe ment, at der er brug for et nyt borgerligt parti. Et velovervejet, rødvinsprotestparti, som kan byde liberalister, racister og andet pak kamp til stregen for et bedre samfund. En protestholdning defineres bedst negativt, og mine første tanker bliver et klart NEJ til følgende samfundstendenser:

• NEJ til racisme og forskelsbehandling af folk på baggrund af etniske og religiøse tilhørsforhold (herunder NEJ til starthjælp, 24-årsregel og alt lignende pjat, den nuværende regering har udgydt)
• NEJ til kulturnihilisme og sportsministerium
• NEJ til kampen mod smagsdommeri
• NEJ til kampen mod centrale værdier som ære, integritet og familie
• NEJ til dem, der nægter traditionen som argument
• NEJ til velfærdsstat og systematisk umyndiggørelse af borgerne
• NEJ til samfundsforfladeligelse,fordummelseskampagner og udryddelse af eliten
• NEJ til misforstået demokratisering gennem medievælde og ekstrabladsdemokrati
• NEJ til ensrettet politisk tankegang, der ikke tillader dygtige, velovervejde samfundsinteressenter at tænke uden for boksen.
• NEJ til kapitalens fuldstændige frihed, i det omfang denne frihed medvirker til ovenstående.

Borgerlig Reform er nødvendig nu! Jeg ved, at mange borgerlige vælgere tænker som mig. Hvordan får vi dem samlet? Hvem er med mig?